Ændringer i boligen og installation af hvidevarer

 
Ønsker du at ændre på boligen, f.eks. installere nyt køkken, fjerne eller opsætte en skillevæg, lave overdækket terrasse, lægge nye fliser, opsætte markiser, hegn el. lign. kan du finde reglerne for det under reglementer for din afdeling.
Det er vigtigt at du søger administrationen om tilladelse inden du foretager ændringer i det lejede.

Ønsker du f.eks. at installere opvaskemaskine, vaskemaskine, eller tørretumbler skal du ligeledes huske at søge om tilladelse til dette. For at opnå tilladelse stilles der følgende krav:
* Montering skal foretages af autoriseret vvs-installatør / elektriker,
* Hvis opvaskemaskine/vaskemaskine placeres på et gulv med træbelægning, skal maskinen placeres på en drypbakke,
* Tørretumbler skal installeres som kondenstørretumbler, medmindre det fremgår af afdelingens reglement, at tilslutning til aftræk er muligt, f.eks. i udhus,
* Vedligeholdelse af egne hvidevarer påhviler lejeren.

Som lejer, hæfter du for evt. skader på din bolig, som er opstået i forbindelse med ovennævnte ændringer i boligen eller installation af hårde hvidevarer.

Formular til brug for ansøgning om ændringer i eller udenfor boligen:

Ændring af boligen - indvendig

Ændring af boligen - Udvending