Parkering med trailer eller campingvogn i afd 39 & 40


Campingvogne og trailere kan parkere på den halvdel af grusparkeringspladsen, der ligger nærmest storskraldsskuret og genbrugspladsen i afdeling 39, såfremt ejeren er beboer i afdeling 39 eller 40 og har fået skriftlig tilladelse hertil fra afdelingsbestyrelsen.

Skriftlig ansøgning om tilladelse til parkering af en campingvogn eller en trailer afleveres hos afdelingsformanden i egen afdeling. Kopi af indregistreringsattest og lejekontrakt vedlægges ansøgningen.

Tilladelsen kan først gives efter, at afdelingsformændene i afdeling 39 og 40 har snakket sammen og sikret sig, at der er plads og ingen venteliste.

For campingvogne lan der søges tilladelse til parkering op ovennævnte område af grusparkeringspladsen for en periode på max 3 måneder.
For trailere kan der søges tilladelse til parkering på ovennævnte område af grusparkeringspladsen for en periode på max 6 måneder.

Hvis der er venteliste kan tilladelsen ikke fornyes.

En tilladelse til parkering af campingvogn eller trailer kan inddrages med 14 dages varsel, såfremt der er behov for at bruge hele parkeringsområdet til biler eller andet formål.

Der kan kun søges en parkeringstilladelse pr lejemål

Campingvogne må under parkering ikke benyttes til ophold eller andet. Tilladelsen til parkering af campingvogn bortfalder, såfremt campingvognen fjernes i kortere eller længere tid i den periode, der er givet tilladelse til parkering.